Retur til dagbogsforsiden
Retur til forside

Turen går til Aalborg 4. august 2007 - dejlig badedag

Lørdag den 4. August var vi inviteret til grill-party i Aalborg. Ud over os var Helle og Arne (Ace of Beton) også inviteret.

I dagene op til weekenden stod det klart at det skulle være en kombineret hygge/arbejdsweekend (i hvert fald for herrernes vedkommende J ) Så bilen blev pakket med værktøj, sengetøj, vovser og selvfølgelig os selv.

Lørdag morgen stod vi tidligt op – fik luftet vovser og gjort alle klar til afgang – vi skulle have noget ud af dagen og da det også var sommerferietid – drog vi hjemmefra ved 7-tiden. Turen til Aalborg gik fint – et enkelt stop ved en rasteplads – ellers bare derudaf, vi ankom ca. kl. 11.00.

Efter en varm velkomst af både Baron, Anna, Gucci, Divsen, Ubbe og selvfølgelig Gitte, fik vi sat os ned for at få en tår at drikke – dernæst var det tid til at lufte vores vovser. Først var det Cappa og Quincy – det kan godt være der blev læst og snuset i den første del af haven – det tog tid at nå hele vejen rundt – så foreslog Gitte at vi kunne smide dem over på den anden side af hegnet og tage Karla og Cherry ind – hvilket vi gjorde! Men hvilken en idé………!!!!!

Jeg havde ikke tænkt over at Gitte havde en lille ”sø” fyldt af andemad – så bedst som Gitte og jeg står og taler sammen – bliver hun meget stille og siger – hvad var det for en lyd ???

 

 Der lød et kæmpe plask og jeg var ikke et sekund i tvivl om at Cappa – vandhund havde fundet noget vand…….. Hold da op et show…… Cappa nød livet – svømmede rundt i det mest ulækre vand fyldt af andemad og nød livet – og hver gang jeg nærmede mig spang hun i eller løb om på den anden side og nærmest grinede af os J Dejlig hund….

Jeg måtte op til bilen for at hente en snor samt noget mad for at prøve at lokke Cappa til os igen – mens jeg var i bilen – havde Quincy fået færden af vand og som Gitte beskrev scenen – gik Quincy ned for at undersøge vandet og står på kanten og putter hele hovedet ned i det lækre vand – da han vil bakke for at komme op igen, er der så sumpet at det er umuligt og han glider bare….. så er det kun et at gøre – gå helt ud i vandet – et kort øjeblik forsvinder han fuldstændig under vandet – Gitte frygter kort at hun må ud og komme ham til undsætning – men i samme minut kommer Quincy frømand op til overfladen – kigger rundt og tager et par svømmetag og viser at han har det fulde overblik – efter en runde i det meget delikate vand stiger han op igen…. Og lugter temmelig anderledes J Cappa derimod nyder stadig livet og nupper lige en dukkert mere – så da jeg har ført Quincy om i haven hvor der ingen sø er – må de feje tricks i brug – Mad i en madskål og så klar med snoren…. Da vi ryster madskålen glemmer Cappa for en stund hvor dejligt det er at bade – for mad er det bedste i verdenen – så hun kommer over til os – men hold op hvor hun ærgrer sig – da det går op for hende, at vi har narret hende J

Far var mindre stolt at situationen – for hold da op hvor var begge hunde møgbeskidte og de lugtede værre end jeg ved ikke hvad….. Og skulle de nu ind i hans bil – jer der kende ham – ved nok hvordan han lød…. Så der var ikke andet for – I bad med hundene….

Og hvilket bad, ind i brusekabinen og så måtte ”moster” Gitte med og vaske dem – og spørg mig lige om hun havde gjort rent før vi kom – JEPS det havde hun og nu lignede hendes gang , køkken og badeværelse noget der var løgn – men efter et dejligt bad – kom de to hunde i haven – hvor de kunne tørre og jeg kunne så gøre rent efter den store badedag J

Alt imens dette havde stået på, var Mr. Andersen gået i gang med at reparerer lidt på Gittes hegn rundt om terrassen og dette gik han videre med alt imens Gitte og jeg kørte i Bilka for at handle de sidste par småting samt en ekstra parasol – for solen skinnede selvfølgelig – nu vi skulle have Grill-komsammen…

Lidt over middag ankom Arne og Helle og senere kom Alice og Allan også. Vi havde en rigtig hyggelig eftermiddag og aften med alt hvad der høre til et grill-party (og Erik og Arne fik da fikset lågerne til terrassen og andre småting) – sent på natten eller tidligt søndag morgen kaldte sengene på os alle – Alice og Allan var de eneste der tog hjem – de har jo heller ikke så langt – vi andre gik til ro hos Gitte…..

Søndag morgen fik vi en udsøgt morgenmad inden vi pakkede bilerne og kørte over for at hilse på Alice og Allan inden turen gik tilbage til Fyn. Hos Alice fik vi den helt store rundvisning på deres ejendom og Choko viste os alle hendes kunstner. Lige over middag startede vi bilerne op og kørte mod Fyn efter en fantastisk weekend i Nordjylland – vi kommer gerne igen – hvis vi bliver inviteret J

Tak til Gitte og Alice for en super weekend.

Mange hilsner fra

Familien badedyr J